NEMMERE MED NEMKONTO

 

Din A-kasse bruger din NemKonto, når du skal have udbetalt penge.

NemKonto – hvad er det?
For nogle år siden blev én af dine bankkonti udvalgt til også at fungere som ’Nem Konto’. NemKontoen, er den konto, som du bruger som lønkonto og den konto, som det offentlige bruger til at overføre alle udbetalinger til - som eksempelvis børnepenge og overskydende skat.
Sandsynligvis vil du slet ikke registrere, at a-kasserne overgår til at udbetale via NemKonto, men i praksis betyder det, at du ikke længere skal henvende dig til din A-kasse, hvis du skifter bank. Du skal blot sikre dig, at din NemKonto er opdateret. Det kan du gøre i din bank. Men har du spørgsmål i forbindelse med konkrete udbetalinger, skal du dog stadig kontakte din a-kasse.
Hvis du er tilfreds med valget af din nuværende NemKonto, er alt i skønneste orden. Er du i tvivl om, hvilken konto, der er registreret som din NemKonto, kan du altid forhøre dig i din bank, eller du kan selv tjekke det på
www.nemkonto.dk, - hvis du ellers har en digital sig natur.
Vil du ændre din NemKonto - hvis du eksempelvis skifter bank, kan du gøre det på tre måder: 1) Du kan kontakte din bank og bede dem om at ændre din NemKonto for dig. 2) Du kan på din Netbank klikke dig frem til en ændring og 3) Du kan gå ind på hjemmesiden
www.nemkonto.dk og indtaste det kontonummer, der skal være din NemKonto. Det kræver blot en digital signatur.

NemKonto-systemet – hvad er det?
NemKonto-systemet er en database, der indeholder alle borgeres og virksomheders NemKonti. Når en offentlig myndighed udbetaler til en borger sker dette via borgerens CPR-nr. NemKonto-systemets funktion er at koble CPR-nummeret med den konto, som borgeren har valgt som sin NemKonto.