Ledig - Hvad så
HomeHelp
Login
BFA_Indhold root page
Ledig - Hvad så?
  

 

Hvis Du er ledig - eller forventer at blive det - kan Du i menu´en til venstre klikke frem til en række artikler om ledighed.

Du kan også læse vores pjecer om dagpenge Værd at vide og CV, Gode råd om CV.

Hvis du bliver arbejdsløs, skal du udfylde en ledighedserklæring. Vi anbefaler, at du udfylder den via selvbetjening her på hjemmesiden (Selvbetjening i menuen foroven). Læs evt. pjecen om anvendelse af selvbetjening, som du finder længere nede på siden.

Når du er arbejdsløs, skal du notere din jobsøgning. Til brug for dette kan du anvende jobsøgningsskemaet nederst på denne side. Hvis du skal til samtale i a-kassen, vil du blive bedt om at gøre rede for din jobsøgning. 

Obs! A-kasserne skal kontrollere medlemmernes oplysninger på dagpengekort og efterlønskort. Dette sker ved at sammenholde oplysningerne med arbejdsgivernes indberetninger til Skats indkomstregister.

 

Blanketter / pjecer:

Ledighedserklæring for lønmodtagere
 
Ledighedserklæring for nyuddannede
 
Overskydende timer
 
Frigørelsesattest
 
Erklæring om bibeskæftigelse mv.
 
Fraværserklæring
 
Jobsøgningsskema
 
Selvbetjenings - pjece
Når Du bliver ledig
  

Tilmeld dig som ledig den første ledige dag.
Du kan tilmelde dig digitalt via www.jobnet.dk. Hvis du bruger denne mulighed skal du være opmærksom på, at du skal printe en kvittering for tilmelding ud. Dvs. at du skal enten være i nærheden af en printer eller have en e-mail adresse for at kunne få en kvittering.

Du kan også tilmelde dig ved personlig henvendelse hos jobcenteret i din kommune eller hos din a-kasse.
Du behøver ikke have modtaget din opsigelse for at tilmelde dig som arbejdsløs. Du skal udfylde en ledighedserklæring og et dagpengekort. Dette sker via a-kassens selvbetjening i menuen foroven på hjemmesiden.
Du skal herefter gøre dit CV tilgængeligt. Du kan også gøre dette fra www.jobnet.dk. Har du ikke oprettet et CV, skal du inden 3 uger oprette et CV på www.jobnet.dk. Du kan læse mere om CV i fanebladet til venstre "CV og reglerne".

Henvend dig personligt i a-kassen i åbningstiden – inden en uge efter du er tilmeldt som ledig.
Du kan også henvende dig som arbejdsløs til a-kassen via posten, men du skal være opmærksom på, at der kan være vejledning som skal foregå ved en personlig samtale, inden der kan udbetales dagpenge. Hvis der mangler oplysninger, vil du blive kontaktet af a-kassen. Hvis du indsender papirerne – så send dem i god tid.
I a-kassen skal du medbringe eller indsende:

  • Opsigelsen og/eller oplysninger om årsagen til arbejdsophør,
  • Medbring meget gerne en lommebog el. lign, der kan hjælpe dig til at opgøre dit fravær (fri, ferie, sygdom, vejrlig o. lign.),
  • Hvis du er digitalt tilmeldt – kvittering for tilmelding,
  • CV-kundenummer.


Link om SKAT for dagpengemodtagere
Når Du går i arbejde igen
  

Afmeld dig hos jobcenteret den første arbejdsdag. Du kan gøre dette pr. telefon eller via internettet på www.jobnet.dk.
Du skal lukke dit CV, hvis du ikke ønsker at være arbejdssøgende via dit CV, mens du er i arbejde.
Når du afmelder dig på Jobcentret får vi en meddelelse derfra med en dato for hvornår du har afmeldt dig.

Når du indsender dit dagpengekort for den periode, hvor du er startet arbejde, skal du sige Ja til at du har haft arbejde eller indtægter mv., der kan begrænse din ret til dagpenge, og her oplyse hvornår du er startet i arbejde og hvor.

CV og reglerne
  

CV står for Curriculum Vitae og betyder livsforløb.
CV er en kort levnedsbeskrivelse, der oplyser om uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, og som anvendes i forbindelse med skriftlige stillingsansøgninger. Et CV er typisk udført som en oplistning af uddannelser, tidligere ansættelse, jobønsker og andre kvalifikationer.

Formålet med CV-banken er at skabe kontakt mellem jobsøgere og arbejdsgivere.
CV-banken hjælper jobsøgeren med at opbygge et CV: en præsentation med oplysninger om jobønsker, erfaring, kvalifikationer og lignende.
CV-banken giver arbejdsgiveren mulighed for hurtigt at søge sig frem gennem CV´erne og henvende sig direkte til nye medarbejdere.

Som arbejdsløs har du pligt til at oprette et CV på Internettet  (www.jobnet.dk) så hurtigt som muligt og senest inden 3 uger efter du er tilmeldt som ledig.
Det er en forudsætning for at kunne modtage dagpenge, at dit CV er oprettet senest 3 uger efter du er tilmeldt som ledig.
Senest 3 uger efter tilmelding som ledig indkalder a-kassen dig til en CV-samtale, hvor indholdet gennemgås. Gennemføres denne samtale ikke, vil du blive afmeldt.
Du skal skrive under på, at indholdet af dit CV er korrekt og fyldestgørende. Dette vil du skrive under på, hver gang du underskriver et dagpengekort. Dit CV skal derfor være dækkende, fyldestgørende og relevant.

Når du har oprettet dit CV, vil du få et kundenummer. Dette kundenummer skal du gemme. Du skal bl. a. oplyse dette til jobcenteret og a-kassen og evt. en anden aktør, således at disse kan få adgang til dit CV for at se om dine oplysninger er fyldestgørende. Du vil ikke kunne modtage dagpenge, før du har oplyst dit kundenummer.

Under ledighed skal du jævnligt åbne dit CV for at kontrollere, hvor mange henvendelser du har fået og du har pligt til at rette henvendelse til de pågældende arbejdsgivere. Undladelse af dette, vil medføre en rådighedsvurdering samt evt. sanktion. Du skal også bruge jobnet.dk til at søge arbejde.

Du skal revidere dit CV jævnligt: Når du har deltaget i kurser, haft arbejde, eller i øvrigt finder anledning til at revidere det. Jobcenteret og a-kassen kan også stille krav om, at du reviderer dit CV. Når du går i arbejde, skal du lukke for den offentlige adgang til dit CV. Ved ny ledighed, skal du aktivere dit CV igen og revidere det i forhold til nye oplysninger.

 

Du skal endvidere på 'Min side' på www.jobnet.dk hver uge bekræfte, at du fortsat er jobsøgende. Hvis du ikke får det gjort, kan du miste dagpenge. Får du brev fra jobcenteret om, at du mangler at bekræfte din jobsøgning er det vigtigt, at du får det gjort inden for den frist, der nævnes i brevet.

A-kassen vil yde dig bistand, hvis du anmoder om det. Har du ikke selv en computer med Internet – adgang, må du benytte a-kassens eller jobcenterets computere. Har du ikke erfaring med edb, må du søge hjælp i a-kassen.

Om at lave et CV
  

Dit CV bliver en måde at søge arbejde på, sammen med de andre mere kendte som avisen, fagforeningen, jobcenteret og telefonen. Arbejdsgiverne vil via www.jobnet.dk kunne søge efter fx ledige malersvende eller blikkenslagere og tage direkte kontakt til disse. Dit CV bliver derfor din præsentation på Internettet. Du skal derfor tænke på hvilke oplysninger, du lægger i dit CV.

Inden du sætter dig til computeren, er der nogle oplysninger, du skal have klar. Du skal også tage stilling til, om du vil have, at oplysningerne skal være offentlige eller ej. Du kan bruge vedlagte skema som kladde.

Følgende oplysninger bedes du have klar:

  • Vælg et brugernavn og et password.
    Brugernavnet kan evt. være din private e-mail adresse. Har du en e-mail adresse i forvejen kan du evt. bruge denne som brugernavn. Har du ikke en e-mail, kan du evt. bruge dit fornavn efterfulgt af din fødselsdato, f. eks.: jesper160665.
    Password skal bestå af mindst 6 tegn og både tal og bogstaver. Du kan evt. bruge din fødselsdato efterfulgt af dit fornavn, f. eks.: 160665jesper. Brugernavn og password må ikke være ens.
    Vær opmærksom på, at første gang du logger dig på, skal du ikke skrive dit brugernavn og Password, men registrere dig som bruger under JOBSØGER >> , som sidder til højre for felterne med Brugernavn og Password.
  • Navn, adresse, telefonnumre og evt. e-mail adresse. Der skal ikke skrives cpr. nummer. Du skal tage stilling til, hvilke personoplysninger du vil have offentliggjort. Vi anbefaler, at du synliggør din fødselsdato, køn og postnummer.
  • Oplysninger om tidligere beskæftigelse. Tag stilling til, hvor langt tilbage du ønsker at skrive ind og hvor mange ansættelser. Der skal skrives stillingsbetegnelse, arbejdsgivernavn, periode og en kort beskrivelse af stillingsindholdet. Vi anbefaler de sidste 3 arbejdsforhold. Du vælger selv om arbejdsgivernavnet skal være synligt. Under Stillingsindhold anbefaler vi du skriver lidt om din arbejdstype. Var det akkord eller timeløn. Var du pladsformand, sikkerhedsrepræsentant eller andet.
  • Oplysning om uddannelse.
    Lærested – vigtigt – Det skal fremgå, at du er faglært
    Folkeskole
    Evt. gymnasial uddannelse
    Faglige kurser relateret til dit arbejdsmarked
    Der ønskes oplysninger om sted og periode og uddannelsesretning
    Har du været på §9 kursus.
  • Anden erfaring.
    Andre oplysninger som ikke er arbejdsmarkedsrelateret
    Foreningsarbejde
    Frivilligt arbejde
    Bijobs
    Andet.
  • PC-erfaring: Du bliver her spurgt om din EDB erfaring. Det er et skema hvor du skal krydse af i de relevante felter
  • Sprog: Du skal krydse udfor de relevante sprog og angive, hvorvidt du kan tale, læse og skrive det pågældende sprog – husk dansk !
  • Kørekort: Angiv type på kortet. Har du ikke kørekort skal dette oplyses. Du skal også tage stilling til, om du vil bruge egen bil på jobbet.
  • Personlig beskrivelse: Tag stilling til, hvad du vil have stående om dig selv, f.eks. følgende:
    -Hvad er vigtigt for dig i et job 
    -Hvilke mål har du
    -Hvordan kan du godt lide at arbejde
    -Hvad forventer du dig af en arbejdsplads
    -Hvordan er du som person
    -Hvad bruger du din fritid på.
    -Har du haft kundekontakt, vant til at deltage i byggemøder, kunderådgivning, været pladsformand, god til at planlægge dit arbejde, god til at samarbejde, arbejder bedst alene, selvstændig, god til at overskue en stresset hverdag, kvalitetsbevidst, pligtopfyldende, stabil, omhyggelig, hurtig, samarbejdsvillig, vant til at stille krav til arbejdet, haft ansvar for lærlinge, vant til at omgås lærlinge, sikkerhedsmand, tillidsmand, siddet i samarbejdsudvalg, tålmodig, grundig, iderig, venlig omgangsform, overskue vanskelige/komplicerede arbejdsopgaver osv osv – find selv på flere.
  • Kvalifikationer:
    Det er her du skal oplyse om dine faglige kvalifikationer og det er ud fra disse oplysninger, at arbejdsgiveren kan finde dig.
    Du bliver dernæst bedt om at angive antal års erfaring i faget og sidste arbejde indenfor fagområdet. Du skal derefter angive hvilke kvalifikationer du har indenfor dit fag efter en afkrydsningsliste.
    Du kan tilføje kvalifikationer i ”Søg efter kvalifikationer”. Skriv f. eks. ”flyttelejligheder” og tryk ”gem”. Der kommer så en ny liste, hvor du kan krydse ”flyttelejligheder” af i.
    Til sidst kan du angive hvilke andre kvalifikationer du har på en afkrydsningsliste. Det er spørgsmål om værnepligt, førstehjælp, udlandsarbejde, bestyrelsesarbejde, humanitært arbejde, projekterfaring o. l.
    Der er mulighed for at tilføje egne kommentarer.
    Og endelig kan du også tilføje flere fagområder.
  • Ansættelsessted: Du skal tage stilling til hvilke amter og kommuner du ønsker at arbejde i og krydse af i en liste. Som minimum skal du oplyse hele dit bopælsamt. Vær opmærksom på, at du skal kunne bruge op til 1½ times transporttid hver vej, så det kan også være relevant at tilføje naboamtet og/eller nogle kommuner.
    Du kan også tage stilling til, om du vil arbejde udenlands.
  • Ansættelsesvilkår: Fastansættelse – arbejde som selvstændig. Der kan kun vælges mellem disse to kategorier. Hvornår kan du starte? Som ledig er det ”I morgen”.
    Hvad er dine lønkrav? – Her bør du skrive ”i henhold til overenskomsten”. Undlad at skrive et konkret beløb.
  • Andre betingelser: Her kan du stille krav om at arbejdsgiveren er overenskomstdækket, foretrukne arbejdsopgaver, ønsker en fleksibel arbejdstid m.m.

Når du har gjort dig disse overvejelser, er du klar til at sætte dig ved computeren.

G-dage og vejrlig
  

 

1., 2. og 3. ledighedsdag
Arbejdsgiveren skal betale de 3 første ledige dage, herunder vejrlig, hvis man har været beskæftiget i mindst 74 timer indenfor 4 uger hos den pågældende arbejdsgiver. Har man været syg eller holdt ferie forlænges 4-ugersperioden med en tilsvarende periode.
Arbejdsgiveren skal højst betale for 16 gange i et kalenderår.
Arbejdsgiverbetalingen er 815 kr. for en hel ledig dag og 408 kr. for en halv ledig dag i 2014.

Vejrlig
I tilfælde af vejrlig, skal arbejdsgiveren, hvis der er 4 timers vejrlig eller derunder pr. dag betale 408 kr. og hvis vejrliget er over 4 timer betale 815 kr. pr. gang.
Hvis der er vejrlig flere dage i træk, skal arbejdsgiveren betale de 3 første dage. Hvis der er vejrlig på 4. dagen, skal du tilmeldes jobcenteret som vejrligsledig og a-kassen udbetaler dagpenge for den/de efterfølgende vejrligsdage. Arbejdsgiveren skal på dagpengekortet attestere, at der har været tale om vejrlig.
Har arbejdsgiveren udbetalt for 16 gange i kalenderåret, kan a-kassen udbetale fra 1. vejrligsdag. Du skal i det tilfælde være tilmeldt jobcenteret fra 1. vejrligsdag.
Vær opmærksom på, at du ved tilmelding til jobcenteret skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet på fuldt ud normale vilkår.

Ved vejrlig beregnes en ny arbejdsgiverbetaling, hver gang der har været arbejde mellem vejrligsperioderne.
Har du ikke arbejdet 74 timer i firmaet indenfor de sidste fire uger skal arbejdsgiveren ikke betale vejrlig. Du skal tilmeldes jobcenteret på den første vejrligsdag og arbejdsgiveren skal på dagpengekortet attestere vejrligsdagene.

Arbejdsgiveren har pligt til skriftligt på lønsedlen, at give oplysning om vejrligsdage (timer). Både hvor mange gange, der er udbetalt i alt og i perioden.
Der skal mindst være 7,4 timers ledighed hver uge for at udløse penge fra A-kassen, udover de timer, der vil blive belagt for arbejdsgiverbetalingen.
Det skal være efter aftale med arbejdsgiveren, at der holdes vejrlig. Arbejdsgiveren kan anvise andet arbejde.

Hvis arbejdsgiveren ikke vil betale G-dage
Arbejdsgiveren skal senest udbetale 815 kr. for 1, 2. og 3. hele ledighedsdag sammen med den  lønudbetaling, der dækker dagene. Hvis du er ledig 4 timer eller derunder, er beløbet 408 kr.
Hvis arbejdsgiveren ønsker en Tro og love erklæring for at konstatere, om du er berettiget til g-dagene, skal han senest 14 dage efter fratrædelsen have rejst krav om, at du underskriver en sådan. Du skal have svaret på denne Tro og love erklæring senest 14 dage efter modtagelse, ellers vil retten til G-dage bortfalde.

Hvis arbejdsgiveren ikke vil udbetale g-dagene, skal du henvende dig i a-kassen efter mesterens betalingsfrist er udløbet. Arbejdsgiveren skal så – inden 14 dage - enten udbetale g-dagene eller skriftligt overfor a-kassen begrunde årsagen til den manglende udbetaling. A-kassen skal så tage stilling til, om du er berettiget til G-dage. Vurderer a-kassen at du er det, lægger kassen ud for G-dagene og går derefter i gang med at inddrive pengene fra arbejdsgiveren. Vil dette ikke lykkes, overgår sagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,  og i sidste ende Skat, som skal inddrive de manglende betalinger.

Overarbejde
  

 

Hvis du søger dagpenge, og indenfor de sidste 12 uger inden du tilmeldte dig som ledig, har fået løn eller anden økonomisk dækning for flere timer end 37 pr. uge, har du overskydende timer.
Disse timer skal modregnes før du kan få udbetalt dagpenge. Dog højst 185 timer.
Det vil sige at hvis du i 12 ugers perioden, har haft mere end 444 timer (12 x 37), er der overskydende timer. Alle løntimer, ferie-, kursus- og sygetimer medregnes, ligesom timer fra selvstændigt bierhverv regnes med.

Arbejdsophør
  

 

Går du med tanker om at sige dit arbejde op – så læs her.
For at undgå en karantæne i a-kassen, er der nogle spilleregler, der skal overholdes.

Hvis du siger op i forbindelse med jobskifte, skal du have aftale om det nye job – inden du siger det gamle op. Dvs. at du kan kontakte et firma f. eks om onsdagen og træffe aftale om, at du starter om mandagen, sige op i firmaet om torsdagen og evt. holde fri om fredagen og starte i det nye firma om mandagen uden problemer. Forudsat, at du ikke er i en akkord og ikke har opsigelsesvarsel i firmaet. Du skal dog starte i det nye firma i umiddelbar tilknytning til opsigelsen. Der kan ikke udbetales dagpenge i mellemperioden.

Det nye arbejde, du overtager, skal - på ansættelsestidspunktet – være varigt arbejde og i denne sammenhæng er det mindst 5 ugers arbejde. Hvis arbejdsgiveren ikke på ansættelsestidspunktet har mindst 5 ugers arbejde til dig – har du ikke en gyldig grund til at sige arbejdet op. Du kan dermed risikere at få 111 timers karantæne i a-kassen.

Bortfalder de 5 ugers arbejde i firmaet grundet bristede forudsætninger f. eks. ved at arbejdsgiveren mister det arbejde han har fået (force majeure lignende situationer), vil du ikke få karantæne.

I tilfælde af ledighed skal du kunne godtgøre sådan et forløb. Det er derfor vigtigt, at du gemmer fyresedler, opsigelser til firmaet, noterer ned i din lommebog, hvornår aftalerne er indgået og hvad der blev sagt og evt. får det indført i din ansættelsesaftale, hvornår ansættelsesaftalen har fundet sted og hvornår arbejdet er påbegyndt.

 

A-kassen skal i forbindelse med ledighed kigge 3 mdr. tilbage og undersøge evt. jobskifte og årsagen til det. A-kassen skal også i tvivlstilfælde kontakte arbejdsgiveren for at få årsagen til opsigelse og ansættelse klarlagt.

Hvis man ikke har en gyldig grund til at sige arbejdet op, skal man registreres for en karantæne. Har man 2 karantæner indenfor 12 måneder, kan man ikke få dagpenge før man har haft mindst 300 timers arbejde indenfor 3 måneder eller 276 timer inden for 12 uger. Derfor er det ikke helt ligegyldigt, hvordan man siger sit arbejde op.

 

Vil man sige sit arbejde op af andre årsager uden at have nyt arbejde forinden, gælder andre regler. Der er i bekendtgørelsen nævnt en række gyldige grunde til et arbejdsophør. Hvis du ikke er dækket ind af det nedenstående, kan du rette henvendelse til din afdeling og spørge, hvordan du skal forholde dig.

 

Vil du sige op på grund af faglige problemer, slumpakkorder, sikkerhedsproblemer, transportproblemer, pasningsproblemer, helbredsårsager, sort arbejde o lign. gælder som udgangspunkt, at du først selv skal have forsøgt at løse problemerne på arbejdspladsen/firmaet. Har dette ikke været muligt, skal du have kontaktet fagforeningen/arbejdstilsynet/BST, for at have forsøgt at opnå en løsning ad denne vej. Der skal foreligge dokumentation for, at det ikke har været muligt at ændre på forholdene, før du har en gyldig grund til at sige arbejdet op. Derfor er det en rigtig god ide at henvende sig i fagforeningen eller i a-kassen, før man siger sit arbejde op. Har du først sagt dit arbejde op, er det svært bagefter at løse problemerne og man kan derfor stå med en karantæne, som man synes er urimelig.

 

Vil du sige op på grund af sygdom, gælder det samme igen. Du skal have forsøgt at tilpasse dit arbejde til din sygdom efter aftale med arbejdsgiveren og det skal være forbundet med helbredsmæssig risiko for dig at fortsætte, før du har en gyldig grund til at sige arbejdet op. Din læge skal f. eks være indforstået med/anbefale, at du siger dit arbejde op og klar til at give a-kassen besked om dette.
Anbefaler lægen blot, at du sygemelder dig, har du ikke en gyldig grund. Ydermere kan en opsigelse på grund af helbred betyde, at du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed ikke kan få dagpenge. Det er derfor en god ide at kontakte a-kassen, før du siger dit arbejde op af helbredsmæssige årsager.

Gyldige grunde til arbejdsophør kan fx være: 

  • På grund af firmaets ophør
  • Helbred
  • På grund af manglende arbejde/ordretilgang
  • På grund af firmaindskrænkning
  • På grund af andet lønarbejde (mindst 5 uger) såfremt det nye arbejde er aftalt, før du siger det gamle op
  • Efterløn
  • Flytning hvor ægtefælle/samlever overtager arbejde eller påbegynder uddannelse langt fra hidtidige bopæl
  • Fysisk vold (kræver lægeattest eller politianmeldelse)

Kontakt altid din lokale A-kasse inden du siger op.

Efter sygdom?
Anmoder du om dagpenge efter længere tids sygdom, kan a-kassen kræve dokumentation, i form af en lægeattest på, at du kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette gøres på særlig attest hertil. Hvis a-kassen er i tvivl om, hvorvidt du kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kan a-kassen udstikke en frist-periode, hvori du skal bevise at du står til rådighed for arbejdsmarkedet.